GrænseGuiden.dk


Spar penge på dyrlæge i Tyskland

Alle, der har kæledyr i Danmark ved, at det er rigtig dyrt, hvis f.eks. hunden eller katten bliver syg eller skal vaccineres.

I september 2011 offentliggjorde Tænk et undersøgelse af de dyre og meget svingende priser hos dyrlægen. At der er store udsving hos de enkelte klinikker viser undersøgelsen med al ønskelig tydelighed. 12 dyrlægeklinikker deltog i undersøgelsen, og f.eks. var udsvinget på en tandrensning på en hund på omkring 15 kg. på hele 1.316 kr., idet en klinik i Frederikshavn beregnede sig 651 kr. for ydelsen, mens en tilsvarende klinik i Frederiksværk mente, at samme ydelse skulle koste 1.967 kr.
Se mere om priserne i Tænk’s undersøgelse her: http://taenk.dk/nyheder/store-prisforskelle-hos-dyrlaeger

Problemet er, at der i Danmark ikke findes nogen prisliste for dyrlæger. Det betyder, at dyrlægerne ikke forpligter sig til at følge bestemte priser, men derimod forbeholder sig ret til selv at bestemme, hvad den enkelte behandling eller ydelse skal koste. Det giver ugennemsigtighed, og det ”belønnede” de danske forbrugere da også med en bundkarakter, da man bad dem om at bedømme 49 forskellige branchers gennemsigtighed.

Danskerne skal altså se sig rigtig godt om, før de vælger dyre-klinik.

gghund
Foto: Dennis Chrome.

Gennemsigtighed på priserne i Tyskland.

Men man kunne jo også forestille sig, at man i stedet kørte over grænsen med sit kæledyr for at gå til dyrlæge i Tyskland. Her er priserne nemlig betydeligt mere gennemskuelige. Der findes faktisk en prisoversigt, som gælder alle dyrlæger. Det hedder ”Gebührenordnung für Tierarzte” – også kaldet GOT. Priserne i denne gebyrliste er ikke blot vejledende priser. De skal simpelthen følges af dyrlægerne, dog sådan at forstå at det er en mindstepris, som man ikke må gå under samtidig med, at prisen ikke må være højere end 3 gange listeprisen. Vi har spurgt hos nogle dyrlæger, hvordan de håndhæver de angivne priser. Den almindelig praksis i Flensborg og omegn er, at man beregner sig mellem 1 og 1½ gang listeprisen.  Det samme gælder angiveligt i hele Nordfriesland – i hvert tilfælde indtil man kommer tæt på Hamburg, hvor priserne mange steder nærmer sig de 3 gange listeprisen, sådan som det er lovligt jf. GOT.

Behandlingstype Pris i Euro

Pris i danske kroner

Almindelig undersøgelse med vejledning, hund

12.03

89,62

Almindelig undersøgelse med vejledning, kat

8,02

59,75

Vaccine, hund og kat

4,01

29,87

Aflivning, hund

17,18

127,92

Aflivning, kat

17,18

127,92

Implantation af mikrochips

5,72

42,61

Priserne i gebyrlisten er uden moms, så man skal altså lægge 19,6% til. Og så skal man huske på, at man – måske – også skal gange med 1 ½. Det vil altså sige, at en almindelig undersøgelse for en hund normalt vil koste mellem 107 kr. og 160 kr. incl.moms, alt efter om den tyske dyrlæge beregner sig tariffen jf. prislisten eller tager sig betalt med 1 ½ gange tariffen.

Derfor betaler det sig naturligvis at spørge sig for, inden man bringer sit kæledyr til behandling syd for grænsen – ganske som det er tilrådeligt at gøre det hos danske dyrlæger.

Hvis der bliver foretaget behandling i forbindelse med en almindelig undersøgelse, skal man selvfølgelig også regne med, at der kan komme yderligere omkostninger på, ganske som det også forholder sig hos danske dyreklinikker.

Gebyrlisten er frit tilgængelig på nettet for alle. Man kan se den på følgende hjemmeside: http://www.vetvita.de/tierrecht/got/teila.shtml


Husk passet – også for kæledyret.

Husk, at man skal medtage det almindelige EU-pas (Heimtierausweis)for sin hund eller kat, når man krydser grænsen. Det gælder også, hvis man kører til dyrlæge i Tyskland. Uden forevisning af dette pas, må dyrlægen ikke behandle dyret.


Dyrlæger i Flensborg og omegn jf. de gule sider:

Tierärzliche Praxis für Kleintiere v. Gabriele Harting-Harms og Inke Christiansen.
Holmlück 1, 24972 Steinbergkirche.
Tel: (04632) 84 48-0
http://www.kleintierpraxis-steinbergkirche.de

Tierärztliche Gemeinschaftspraxis in Kropp. Arne Genz, Kerstin Genz, Jan Sohrt.
Bahnhofstr. 25, 24848 Kropp
Tel: (04624) 9 88
http://www.tierarzt-in-kropp.de

Tierärztliches Zentrum für Diagnostik. V.Ulrich Wölk og Christa Müller.

Jürgensgaarder Str. 12, 24943 Flensburg-Jürgensby

Tel: (0461) 2 28 22
http://www.tieraerztliches-zentrum.de/de/index.php

Tierarztpraxis Nordhackstedt. V. Michael Acktun og Torsten Bergt.
Ortsstr. 40, 24980 Nordhackstedt.
Tel: (04639) 15 13
http://www.nordostsee-tieraerzte.de

Tierarzt Wolfgang Jansen
Taruper Hauptstrasse 45, 24943 Flensburg-Tarup.
Tel: (0461) 6 72 90

Tierarzt Barbara Henningsen.
Engelsbyer Str. 47, 24943 Flensburg-Engelsby
Tel: (0461) 6 74 24 44

Tierarzt Rainer Wierlemann
Kirchenallee 1, 24941 Flensburg-Weiche
Tel: (0461) 9 40 30 34

Kleintierpraxis Harrislee. V. Eger Hartmut
Alt Frösleer Weg 81A, 24955 Harrislee
Tel: (0461) 7 49 82
http://www.kleintierpraxis-harrislee.de

Kleintierarztpraxis in Wees. V. Jan Balzer.
Birkland 12, 24999 Wees
Tel: (04631) 4 44 57 90
http://www.kleintierpraxis-wees.de

Kleintierpraxis Handewitt. V. Barbara Hempel og Kirsten Gscheidlinger.
Wiesharder Str. 1, 24983 Handewitt
Tel: (04608) 9 71 00 78
http://www.kleintierpraxis-handewitt.de

Tierarztpraxis Maria Lund
Ulstrup 1, 24999 Wees-Ulstrup
Tel: (04631) 25 62
http://www.tierarztpraxis-maralund.de

Tierarzt Husby. V. Petra Warnecke.
Zum Dorfteich 8A, 24975 Husby
Tel: (04634) 3 95
http://www.haustier-heimtier.de/anfahrt-warnecke-drmedvet-husby.18569

Tierarzt Hubert Schulz.
Achter de Brüch 1, 24997 Wanderup
Tel: (04606) 3 51

Tierarzt U. Nieder.
Birkenhof 3, 24963 Tarp.
Tel: (04638) 18 14

 

Elsa Holmer,
Grænseguiden.