GrænseGuiden.dk


Aftale om dåsepant en ren gyser

Aftale om dåsepant en ren gyser.

Grænsehandel udgør omkring 1 ¼ % af det samlede danske forbrug – nethandel undtaget. Ca. halvdelen af grænsehandelen foregår i Tyskland. Nogle af de allervigtigste varer i den dansk/tyske grænsehandel er salg af øl og vand på dåse.


dåser 03
Foto: Allan Filbert.

Dette er de korte fakta. Mange vil formentlig mene, at et så lille tal som 1 ¼ % ikke er megen polemik værd. Alligevel har netop dette lille tal været omtalt i en sådan grad i danske medier, at næppe en eneste dansker kan være i tvivl om, at netop grænsehandel udgør et problem for den danske økonomi – eller skulle vi sige de danske erhvervsdrivende. Oven i købet viser tal i Skatteministeriets rapport ”Status over grænsehandel 2014”, at den samlede grænsehandel er faldet i løbet af 2014, så man kan måske føle sig en smule overrasket over, at der bliver brugt så mange kræfter på at analysere og bekæmpe en handelsform, der oven i købet bliver understøttet af en af grundpillerne i EU, nemlig varernes frie bevægelighed.

I april 2015 var medierne igen på banen med stor ståhej i anledning af den aftale, der efter miljøminister Kirsten Brosbøl’s eget udsagn var ”landet” med regeringen i Slesvig-Holsten. Det drejede sig naturligvis om afskaffelsen af fritagelse for dåsepant. Den aftale, som efter ministerens udsagn skulle være sikker, var dog dagen efter valgets udskrivelse, d.28. maj 2015, endnu ikke underskrevet. Det skete jævnfør Flensborg Avis faktisk ikke før onsdag d. 10. Juni 2015, hvor  Robert Habeck fra De Grønne, Barbara Hendricks fra SPD og daværende miljøminister Kirsten Brosbøl underskrev den aftale, som bebuder, at der sigtes mod etableringen af et pantsystem i den dansk/tyske grænsehandel inden 2018.

Første smuthul allerede i spil.

Grænsehandelens allerstørste aktør, Fleggaard, har fundet et smuthul, som skal sikre, at deres kunder ikke skal betale dåsepant. Det kommer, jævnfør direktør i Fleggaard-koncernen Mike Simonsen, til at foregå sådan, at kunderne i forvejen bestiller øl og vand hos Calle-butikken (ejet af Fleggaard) i Rostock og herefter afhenter varerne hos Fleggaards supermarkeder i Flensborg-området. Rostock ligger i Mecklenburg-Vorpommern, og regeringen her synes åbenbart, at den ordning, der nu er sammenstrikket er for ”tumultarisk” til, at de vil være med i spillet. Derfor kommer de danskere, der sejler med f.eks. Scandlines, IKKE til at betale dåsepant. Det betyder, at den nye aftale stort set kun kommer til at ramme jyderne, der handler i Slesvig-Holsten. Om den løsning, Fleggaard-koncernen har fundet frem til, i længden er holdbar, må komme an på en prøve.

Modstand på begge sider af grænsen.

Slesvig-Holsten kommer, hvis prognoserne holder stik, til at miste rigtig mange arbejdspladser, hvis den nye aftale nogensinde bliver gennemført. Det ser dansk erhvervsliv under alle omstændigheder frem til. Hvordan regeringen i Slesvig-Holsten vil forklare det overfor vælgerne, når næste valg er i sigte, er en anden sag. Det kan blive svært nok endda og måske også så svært, at aftalen bliver annulleret, hvis CDU kommer til magten ved et kommende valg. Det er allerede mere end antydet, at CDU og samarbejdspartneren FDP i allerhøjeste grad anklager De Grønne og SPD for at have dummet sig, fordi aftalen blev skrevet under, mens landdagens erhvervsudvalg stadig er i gang med en skriftlig høring af alle parter i sagen. Sidste gang der skete noget lignende var, da daværende miljøminister Jürgen Trittin fra De Grønne ”opfandt” den nuværende tyske pantlov, som viste sig ikke at holde, hvad den lovede, idet grænsebutikkernes sammenslutning fik medhold i en klage og hermed lagde grundstenen til det nuværende, pantfrie salg i grænsebutikkerne.

I Danmark er modstanden også til at tage og føle på – fra oppositionen vel at mærke. Både De Konservative og Venstre har kritiseret pantaftalen og kaldt den ugennemtænkt. Flere oppositionspolitikere har givet udtryk for, at dersom blå blok vandt valget, ville pantaftalen blive rullet tilbage. Det vil jo så vise sig, når der bliver dannet en ny regering, om det kommer til at ske. Måske bliver dåsepanten atter engang en fuser, som den er blevet det flere gange tidligere. Og måske bliver det i virkeligheden EU, der erklærer aftalen ulovlig.

Dårlig stil.

Sjovt nok har Tyskland som helhed for længe siden lavet tiltag til at løse problemet med miljøsvineriet, som stort se alle er enige om, at der skal gøres noget ved. Tysk dåsepant er nemlig betydeligt større end flaskepanten. Derfor køber færre tyskere øl og vand på dåser. Det lader man de danske kunder om.

Det kan måske forekomme lidt underligt, at man i EU kan lave fælles aftaler om større og mere alvorlige ting, mens man ikke kan finde ud af at lave en fælles europæisk løsning på den forurening af naturen, der foregår, når dåser smides ud i stedet for at blive afleveret til genanvendelse. Måske kunne man også undre sig over, at nogle forbrugere ikke kan finde ud af at værne om den natur, langt de fleste mennesker har en altoverskyggende interesse i at bevare intakt.

 

Det er dårlig stil at smide øl- og sodavands- dåser i naturen. Så er det sagt.

 

Elsa Holmer, Grænseguiden

 

Links:

http://www.skm.dk/media/1169390/Graensehandel2014.pdf

http://www.fehmarn24.de/fehmarn/dosenpfand-grenzhandel-beunruhigt-5052697.html

http://www.fla.de/artikel/Opposition-angriber-daasepant-1cbe2.html

http://politik.tv2.dk/valg2015/2015-05-20-roed-pantaftale-faar-hug-fra-blaa-blok