GrænseGuiden.dk


Billige sol-rejser i august er svære at finde

Du danske sommer, jeg elsker dig. Måske ikke lige i år. Fortsættelsen Skønt du så ofte har sveget mig, passer i sandhed i 2017. I det mindste til i skrivende stund i de allersidste dage i juli.

Foto: Elsa Holmer.

Foto: Elsa Holmer.

Men der er håb forude for de, der stadig kan nå en uge under sydens sol. De danske rejsebureauer melder alt udsolgt. Det er dog ikke helt i overensstemmelse med det, der er at finde på nettet. Men det er sandt, at priserne på rejser af 1 uges varighed er betydeligt højere, end hvis man lige snupper en ekstra uge med. Priserne starter ved 7. – 8.000 kr. og ser ikke ud til at være sat mange kroner ned. Rejser med 2 ugers varighed fås helt ned til godt 3.000 kr. med afrejse om få dage, som man kan se på TUI’s sidste-øjebliks-rejser. Men der ER rejser at få fra både Billund, Karup og København. Se mere her: http://www.tui.dk/afbudsrejser/?gclid=EAIaIQobChMI0sTYzOOw1QIVFOEbCh2AcwvIEAAYAyAAEgI5KPD_BwE&gclsrc=aw.ds&dclid=CNSQ_9LjsNUCFZbQGAoduQALyg

Rejser fra Hamborg

Hamborg lufthavn kan nås i det mindste fra hele Jylland indenfor samme distance, som Københavns lufthavn. Og her er der et righoldigt udvalg af last-minute-rejser også selvom man søger på rejser i tidsrummet fra 1.august til og med 12.august.

Skov-rejser vinder ”dagens søgepris” med et tilbud til Kos – Eleni Hotel. Pris for 2 personer 7.050,00 kr. Afrejse d. 02.08. kl. 06.10 fra Hamborg Lufthavn. Direkte fly, bagage inkluderet, standard dobbeltværelse inklusive morgenmad. Det er billigt, og man må nok forvente, at det bliver hurtigt udsolgt.

Eller f.eks. Galaxy Hotel også på Kos for 7.764 kr. for 2 personer. Rejsen omfatter fly inkl. bagage, standard dobbeltværelse samt morgenmad – varighed 1 uge med afrejse d. 2. august og hjemkomst 9. august. Også hos Skov-rejser.

Skov-rejser udbyder mange rejser fra det tyske JT Touristik. Hos JT’s tyske hjemmeside finder man også en rejse til Nerja for i alt 2.801 € (20.867.45 kr.) for 2 personer. Det drejer sig om et såkaldt top-tilbud fra rejsebureauet på et 4-stjernet hotel, der er beliggende direkte ved stranden. Afgang d. 3. august fra Hamborg og hjemkomst d. 10. august. Fine rejsetider, der ikke kræver et hotelophold i Hamborg. Flyet afgår nemlig kl. 15.10, således at man kan nå at køre til Hamborg på selve afrejsedagen.

https://www.skovrejser.dk/search_results/NTk3ZGM1NzAzNWRhZmU3NzA4OGI0NWEw

 

Last-minute rejser fra Hamborg viser en del muligheder. https://www.last-minute-flughafen.de

Vil man på byferie i f.eks. Ungarn er der masser af muligheder for at få et hotelophold. Priserne starter ved 202 € pr.person (ca. 1.500 kr.) for en uge, men så må man heller ikke forvente sig nogen luksus. For omkring 350-375 € (2.608,50 kr. – 2.793,00 kr.) får man et 3-stjernet hotel, og ofrer man 900 € (6.705 kr.) pr.person, kan man bo på det utroligt smukke Boscolo hotel midt i Budapest med al ønskelig luksus i en uge. Bemærk, at vi her ikke taler om en pakkerejse med all inclusive, men prisen for fly + hotel i 1 uge. På dette rejsemål er det muligt at komme af sted også først i august.

Ønsker man sig en sol-ferie – hvad de fleste danskere gør netop nu – er der mulighed for f.eks. at komme til Rhodos i en uge for 275 € (2.050 kr.) for fly og overnatning i en uge. Eller for 318 € (2.370 kr.) for fly, overnatning og morgenmad. Og så er man glad, for man har jo søgt på første uge i august. Men ak og ve, når man så tjekker, hvilken periode, det er muligt at bestille, henvises man til tidligst omkring 17.august og helst slutningen af august måned. Har man ikke børn, der skal starte i skolen, er det en oplagt mulighed, mens familier med skolesøgende børn nok må indse, at det er ved at være for sent at komme på sol-ferie for denne sommer.

 

På TUI’s tyske hjemmeside er der dog en del tilbud. http://www.tui.com/pauschalreisen/suchen/hotels/beliebteste-Reiseziele/1327?departureAirports=BRE;HAJ;HAM;RLG&startDate=2017-08-02&endDate=2017-08-13&duration=7-&hotelViewMode=list

De fleste koster 1.000 – 1.200 € pr. person (7.500 – 8.950 kr.), men der er også enkelte billigere tilbud at hente. For eksempel kan man komme til Mallorca d. 3. august fra Hamborg eller Hannover. Rejsen koster fra Hamborg med Niki Luftfahrt/Eurowings med transfer fra lufthavn til hotel 593 € pr. person (4.425 kr.) for 1 uge – vel at mærke med halvpension.

Der er også en mulighed med afrejse 6. august samme sted, samme betingelser – dog få € dyrere, nemlig 632 €  (4.708 kr.) pr. person.

De ovennævnte rejser er søgt med 2 voksne personer angivet. Søger man derimod efter rejser til 2 voksne og 2 børn, begrænses antallet af tilbud, men også her er der trods alt en del at få.  Man kan f.eks. komme til Las Palmas med afrejse fra Bremen d. 6. august for 6,690 kr. pr. person. (Prisen gælder for både voksne og børn).

Det er også muligt at komme til Alcudia på Mallorca d. 05. august med afrejse fra Hamborg til en pris af 701 € (5.222 kr.) pr. person for voksne og henholdsvis 188 og 182 € (1.400 og 1.356 kr.) pr. barn (6 og 3 år). Det giver en meget fordelagtig pris på 1.772 € = 13.202 kr. for en familie på 4. Rejsen er med halvpension i lejlighedskompleks. Transfer fra fly til hotel er inkluderet.

NB: Alle søgninger er foretaget d. 29. juli 2017.

 

I det hele taget må man konstatere, at det er svært at være en solhungrende dansk familie på jagt efter lidt sommer. Men det kan altså lade sig gøre at finde en rejse stadigvæk. Det kræver tålmodighed og præcision, når man taster perioder og afgangslufthavn ind, men er man ligeglad med, hvor rejsen går hen, bare det er til sol og sommer, er mulighederne der.

Alternativt kan man vælge at ringe til rejsebureauet, som gerne står til rådighed med hjælp til de, der bare er desperate for at komme til varmere himmelstrøg.

 

Fortsat god sommerferie

 

Elsa Holmer, Grænseguiden