GrænseGuiden.dk


Madkultur i skolen

”Det nye, nordiske køkken” eller ”Det nye, tyske køkken” – mad-interesse på højt niveau og til dyre penge. Forskellen til kantinemad og den daglige madpakke hjemmefra kan være stor i Danmark såvel som i resten af Europa.

Foto: Molsskolen, Knebel.

Foto: Molsskolen, Knebel.

 

I Tyskland drøftes det ofte blandt politikerne, hvordan man sikrer, at alle skole-elever får den rigtig ernæring. Kosten er vigtig, hvis eleverne skal være modtagelige for indlæring hele skoledagen. Men hvordan står det til i praksis? Og hvordan sikrer man, at alle kan være med? Det kan kræve et godt overskud at skulle smøre madpakker til flere børn hver dag – og et økonomisk overskud, hvis 2-3 børn eller flere skal have penge med til mad i kantinen. Hvis der overhovedet er en kantine.

 

Det tyske skole- og uddannelsessystem.

I Tyskland er undervisningen gratis. Det gælder i hele landet. Men i øvrigt er skolesystemet underlagt det enkelte Bundesland, og derfor kan der være ganske store forskelle både på undervisningsmateriale og de undervisnings- og eksamens-krav, der stilles til eleverne i de forskellige området i Tyskland. Det gælder naturligvis også for spørgsmålet om skolekantiner og madkultur, hvor forskellene kan være ganske store fra delstat til delstat.

Det veksler også, hvor mange års skolegang, der stilles krav om i de forskellige delstater, men overvejende er der skolepligt i 9 år (enkelte delstater har dog 10 års skolepligt).

De tyske skolebørn går sammen i de 4 første skoleår i ’Grundschule’. Herefter splittes de op i ’Hauptschule’, ’Realschule’ og ’Gymnasium’. Hauptschule er for de mindst boglige elever, og de fleste fra denne del af skolesystemet ender da også efter 9.klasse med at få en læreplads, hvis de i det hele taget kommer i nogen form for uddannelse. Omkring 25 % af de tyske skoleelever gennemfører Hauptschule. De ca. 41 %, der kommer i Realschule får hermed adgang til bl.a. handelsuddannelser, mens Gymnasieskolen, der afsluttes med  Abitur (Studentereksamen) efter 12.klasse, giver adgang til de længere, videregående uddannelser og universiteter. Ca. 25 % af de tyske elever går i gymnasiet – mod godt 70 % af de danske skole-elever.

Der findes dog også enhedsskoler i Tyskland, hvor eleverne går sammen gennem hele skoleforløbet, men de er forholdsvist sjældne. Og endelig er der udover det offentlige skolesystem en række privatskoler med egenbetaling – herunder de danske skoler i Sydslesvig og de tyske skoler i Danmark.

Det koster ikke penge at studere ved universiteterne i Tyskland. Til gengæld får langt de fleste studerende penge med hjemmefra til bolig, kost og bøger. Det gælder ca. 75 % af de studerende. For de unge fra lavindkomstfamilierne (ca. 25%) er der dog hjælp at hente i den såkaldte BAföG, som er et stipendium fra staten. Halvdelen af stipendiet er et rentefrit lån, mens den anden halvdel er et direkte tilskud, som ikke skal betales tilbage.

 

Hvad spiser børnene?

I Danmark har rigtig mange børn stadig madpakke med hjemmefra. Skolekantinerne – der, hvor de findes – tilbyder alt for ofte mad med for stort fedtindhold, og pommes frites, pizza og nudler er gennemgående favoritter. Sådan er det også til en vis grad i Tyskland, selvom skolekantiner her er mere udbredt. Her køber godt og vel halvdelen af eleverne deres mad, og ligesom i Danmark er det kartofler, nudler, pizza og pandekager, der står på listen over favoritterne. Et varmt måltid mad i skolerne i Tyskland koster mellem 1,50 og godt 3,50 €. Heraf betaler delstaten omkring 30% og forældrene 70%. Debatten udspiller sig livligt omkring måltidernes kvalitet – og pris. For mange forældre har simpelthen ikke råd til at give deres børn så mange penge med til den daglige skolemad, selvom det for danskere lyder som en rimelig pris at skulle give omkring 20 kr. for et måltid varm mad.

 

Mange børn under fattigdomsgrænsen i Kiel.

I Kiel er omkring hvert 3. barn omfattet af dette problem. I nogle områder er det mere end halvdelen af familierne, der har en indtægt på under 60% af middelindkomsten, og dermed er de at betegne som direkte fattige. Selv om eleverne i Kiel kun skal betale 1 € om dagen for at få mad i skolekantinen, er der flere familier, som ganske enkelt ikke kan betale det beløb. Et ægtepar lagde af samme grund i 2008 grundstenen til at hjælpe disse børn til et godt måltid mad hver dag. De satte en betragtelig sum til side til formålet, men de penge er nu ”spist op” bogstaveligt talt. Alene siden 2015 har kampagnen uddelt mere end 500.000 €  (knapt 4 millioner danske kroner) til skolebespisning – og 2.100 børn har være omfattet af ordningen.

Nu er kassen tom. Men det har Restaurant Hafenwirtschaft i Kiel tænkt sig at forsøge at gøre noget ved. Ikke alene har de derfor besluttet at give 1 € pr. gæst, der bestiller den daglige menu, til formålet. Det gør de hele februar  måned ud. De har også opfordret prominente og institutioner i Kiel til at spendere penge til det gode formål. Og så har de inviteret børnene og deres forældre på et besøg i restauranten. For mange af børnene var det deres første besøg på en restaurant nogensinde, og de blev behørigt trakteret med en menu bestående af tomatsuppe med flødeskum  eller salat med bagt kylling som forret. Som hovedret kunne der vælges mellem Farsbrød af holstensk kalvekød med kartoffel-gulerods-mos og flødeærter – eller Couscous-grønsags-burger med kartoffelmos og gulerødder. Desserten var Tiramisu med holstenske æbler.

For disse børn og deres forældre blev dagen en oplevelse. Og uden tvivl har menuen været af en noget højere standard end den daglige menu i skolernes kantiner. Og der ER et stykke vej at gå endnu – i Tyskland og i Danmark – før den opmærksomhed, der er blevet gastronomien til del i disse år, også slår igennem til den daglige mad, vi tilbyder vores børn i løbet af skoledagen.

 

Elsa Holmer, Grænseguiden

 

Links:

https://www.merkur.de/leben/was-schulen-servieren-und-was-experten-den-kantinen-raten-zr-5573658.html

https://www.nordische-esskultur.de/Events/Mach-Mittag-Aktion-in-der-Kieler-Hafenwirtschaft-Schulkinder-speisen-im-Restaurant

https://www.vice.com/da/article/dp933x/hvad-koster-en-universitetsuddannelse-i-andre-europaeiske-lande

http://www.kn-online.de/Nachrichten/Hamburg/In-Schleswig-Holstein-kommt-zu-viel-Fleisch-auf-den-Teller-der-Schulmensen