GrænseGuiden.dk


Nye spændende tiltag omkring børns skolemad.

En del tyske børn lever under EU’s fattigdomsgrænse og har derfor ikke råd til at betale for god og nærende skolemad. Men hvordan ser det generelt ud på de danske skoler? Har børnene sunde madpakker med? Eller går de til bageren i spisefrikvarteret?

Caféen Frederiksbjerg Skole, Aarhus. Foto: Søren Torp/Frederiksbjerg Skole.

Caféen Frederiksbjerg Skole, Aarhus. Foto: Søren Torp/Frederiksbjerg Skole.

 

Selvom mange tyske børn får madpakker med i skole, er der på langt de fleste skoler mulighed for at få et måltid varm mad via en catering-ordning. Det er der mange familier, der benytter sig af. Det afhænger naturligvis af børnenes tilfredshed med maden i ordningen, og det afhænger ligeledes af, hvad maden koster. Ser man på, hvad det koster familien at give børnene en madpakke med i skole, ligger prisen angiveligt på 5-7 € pr. uge i Tyskland. Det svarer til 45-55 danske kroner. Til sammenligning viser dialogen på diverse blogs om emnet, at forældrene skal af med 3-4 € (22-30 kr.) som gennemsnit om dagen, hvis man vælger kantine- eller catering-mad til sine børn. På ugentlig basis giver det en omkostning på 15-20 € pr. uge –112-150 kroner pr. uge. Sammenligner man med priserne fra 2004, der dengang lå på et gennemsnit af 2 € pr. dag, er det en kraftig stigning, især når man tager de tyske normallønninger i betragtning. Det skal dog påpeges, at det for mindre bemidlede familier er muligt at få tilskud fra delstaten til skolebespisningen. Derfor kan man komme helt ned på 1 € om dagen pr. barn. Men selv den pris kan være en belastning for en lavtlønsfamilie med flere børn.

Skolens gamle ostemad…

I Danmark er vi ikke så vant til kantiner eller catering i skolerne. Ikke mere i hvert tilfælde. For langt op i 1950’erne var der skolebespisning på byskolerne. Der blev spist flade madpakker med leverpostej og ost som et gennemgående element. Det var gratis, og alle spiste det samme. Det var i sandhed en forfærdelig omgang. Rugbrød med krydderfedt, rugbrød med en grov leverpostej, som virkelig smagte af lever,  og rugbrød med en skive stiv, gul ost af ubestemmelig oprindelse og uden smag. Når man nåede spisefrikvarteret, var osten med garanti helt tør i hjørnerne, og den dertil hørende kvarte liter skolemælk, som fulgte med, var lunken og næsten udrikkelig. Man havde et lille kvarter til at spise maden under overvågning af læreren. Madpakken blev naturligvis indtaget ved de samme skolepulte, børnene sad og arbejdede ved. Og lugten var ulidelig. Den eneste form for fællesskab, der var i det, var et fælles had til den dårlige mad.

Nye ordninger på skolerne

I dagens Danmark er skolemad til børnene anderledes i fokus. Politikerne taler om, at børnene skal bevæge sig og spise sundt for på den måde også at opnå en bedre indlæring. Kommunerne sætter penge af til det. Eksempelvist har Syddjurs Kommune i 2018 sat 1 million kroner af til ”bedre mad i skolen”. Men det er de enkelte kommuner og i sidste ende de enkelte skolers ansvar, hvordan man bruger pengene.  Og derfor er det meget forskelligt, hvilke muligheder børnene har for at få en sund ernæring i skoletiden.

Langt de fleste børn i Danmark har madpakke med hjemmefra. Det er forældrene, der hermed har ansvar for, at børnene spiser sundt. Flere skoler fortæller, at forældrene gennemsnitligt smører gode madpakker til børnene. Og da børnene ikke må forlade skolen i de mindre klasser, går det rigtig godt med den sunde ernæring. Et større problem opstår hos de ældre børn, der mange steder har lov til at forlade skolen i frikvartererne. Så bliver der aflagt besøg hos bager eller købmand, og her købes der måske nok mere cola og fastfood end sund, nærende mad. Mange af børnene spiser heller ikke morgenmad hjemmefra, og det giver sløve børn og dårlig indlæring.

Man gør generelt på skolerne og i kommunerne, hvad man kan. Rosmus Skole i Syddjurs Kommune har f.eks. indført gratis morgenmad, så de børn, der kommer af sted hjemmefra uden at have spist, kan starte dagen ordentligt. På Molsskolen i Knebel laver eleverne sund mad til hinanden 1 gang om ugen og sælger maden i en bod. Man vil gerne være med til at fremme madkulturen på skolerne. Og der tænkes i kvalitet. Men uanset, hvilke tiltag, der gøres, skal forældrene være med på idéen. Det er et langt, sejt træk.

I de største byer, hvor der kan fokuseres på større mængder og mindre afstande, stiller sagen sig anderledes. I København har man lavet en større satsning med ordningen EAT. Der sælges gennem EAT omkring 6.000 måltider til skolebørn på dagsbasis. Det er skoleelever, der driver den lokale madbod, hvor mades distribueres. Det er vigtigt for projektet, at der lægges stor vægt på de gode og helst økologiske råvarer i den mad, børnene spiser. Der tages hensyn til forskellige kulturer og til allergier, så alle kan være med i ordningen. Dagens menu kan f.eks. bestå af Butter chicken med dukkah, bulgur og æble/selleriraita eller Pasta med bagt torsk med grov tomatsauce og grønkålssalat med æble samt ølandsbolle  eller Rugbrødssandwich med mozzarella, semitørrede tomater, romainesalat og pesto.

Unikt tiltag i Aarhus

Men også lokalt kan man lave noget helt specielt som det, der foregår på Frederiksbjerg skole midt i Aarhus. Skolen har 940 elever og har nytænkt begrebet spisepause fuldstændigt. Alle elever har midt på dagen – sammen – en halv times spisepause i skolens café. Caféen tilbyder én daglig frokostret, som er lavet af friske, sunde og økologiske råvarer. Alt er hjemmelavet – også brødet. De, der vil undgå svinekød, kan bestille vegetarmad, og der er også tilbud om mad til de, der har laktose- eller gluten-allergi. Maden bestilles på forhånd for en måned ad gangen. Det koster typisk omkring 20 kr. at spise sin frokost i madordningen – en fantastisk pris, når man ser på de tilsvarende priser for de tyske skoler. I Tyskland er lønningerne mindre og råvarerne billigere i indkøb, så man må tage hatten af for, at det kan lade sig gøre at lave kvalitetsmad til den pris.

Frederiksbjerg Skoles café. Foto: Søren Torp / Frederiksbjerg Skole.

Frederiksbjerg Skoles café. Foto: Søren Torp / Frederiksbjerg Skole.

 

Administrativ leder Søren Torp Nielsen fortæller: ”Skolen lægger først og fremmest vægt på samvær og bordskik omkring maden. Hver klasse spiser sammen, hvad enten man har mad med hjemmefra eller er tilknyttet madordningen. Der er afsat en halv time til måltidet, og det skaber ro og tid til at indtage maden.

Vores ordning har fungeret i 2 år nu. Det er naturligvis en forretning, der skal løbe rundt, men vi har faktisk kunnet præstere et mindre overskud. Vi får det samme tilskud til skolebespisningen som andre skoler i kommunen, 130.000 kr. pr. år. Men vi omsætter i virkeligheden for mere end 4 mill.kr. årligt, så det kommunale tilskud betyder ikke så meget i den sammenhæng. 70 % af eleverne køber deres mad i vores café. Vi har på ingen måde haft svært ved at få gode kokke, fordi vi bl.a. tilbyder nogle væsentligt bedre arbejdstider, end det er normalt i det erhverv. Vi er formentlig den eneste skole i landet, der tilbyder skolemad, der er fuldt økologisk.

Både Skæring Skole og Lisbjerg skole gør som os. Og jeg vil bestemt mene, at denne form for skolebespisning kan laves mange andre steder – også på skoler med et betydeligt mindre elevtal. (Skæring Skole: 900 elever, Lisbjergskolen: 390 elever. Red.). Det er naturligvis en risiko at løbe, hvis det ikke går godt. Så risikerer man at stå med et personale, der ikke er brug for. Men for os har det givet så store fordele, at vi ikke et øjeblik ville betænke os på at gøre det samme igen.”

 

Hvis flere skoler efterligner Frederiksbjerg Skole i Aarhus, skaber vi bevidste madforbrugere i fremtiden. Og skal vi tro flere undersøgelser på området, får vi tilmed børn, der har en større indlæringsevne i skolen. Det må da være win-win.

 

Elsa Holmer, Grænseguiden.

 

Links:

http://frederiksbjergskole.dk/sp/66485/foreside?pageId=274fbafd-63ae-400e-9da4-038dbac60442

https://eat.kk.dk

https://www.b.dk/nationalt/sund-skolemad-virker-hurtigt

https://nordjyske.dk/nyheder/politikerne-vil-se-paa-skole-kantiner/9a4f37a0-29da-4aa1-8254-839b8368ceb4

https://www.kbharkiv.dk/udforsk/skole-i-200-ar/skoleliv-i-kbh/suleflaesk-og-smorrebrod-om-skolebespisningen-i-kobenhavn

https://www.chefkoch.de/forum/2,45,626708/Schule-Essen.html