GrænseGuiden.dk


Påskebål i Flensborg

I Tyskland fejrer man påsken med påskebål, med brændende påskehjul, med påskeharer, påskemarkeder og masser af påskeæg.

Påske-bål ved Hafenspitze i Flensborg. Foto: TAFF/Benjamin Nolte.

Påske-bål ved Hafenspitze i Flensborg. Foto: TAFF/Benjamin Nolte.

 

Det er en ældgammel skik at tænde bål i forbindelse med påsken. Og skikken florerer i hele Tyskland og bliver holdt godt i live mange steder, selv om baggrunden fortoner sig i fortiden. Skikken med at tænde bål stammer ifølge overleveringerne fra en frugtbarhedskult. Man troede nemlig, at ilden her på denne tid i overgangen mellem vinter og forår kunne bevirke, at såsæden blev beskyttet mod onde ånder, så høsten på den måde kunne blive både god og rig.

Selve bålet bygges kunstfærdigt op med en granstamme i midten. På toppen af stammen hænger en krans. Her omkring bliver så bålet bygget op med brænde, kviste og kvas, og nogle stedet bliver der til sidst dækket med et lag grønne grankiste.

Det hele bliver som regel til en stor fest. En sådan fest foregår også i Flensborg ved Hafenspitze d. 31.marts. Her åbnes påske markedet kl. 14.00, hvorefter det går løs med festlighederne. Kl. 15 kommer kutteren Greta på besøg, og ombord befinder påskeharen sig. Og mon ikke den har noget sødt med sig, som kan fryde børnenes ganer? Der er børneteater på scenen, der er musik og muligheder for at købe alskens spiselige ting. Bålet tændes kl. 18, og herefter er der bal i gaden med livemusik til langt ud på aftenen.

Der ledes efter påskeæg i høet på Pellworm. Foto: Kur- und Tourismusservice Pellworm.

Der ledes efter påskeæg i høet på Pellworm. Foto: Kur- und Tourismusservice Pellworm.

 

På den lille vadehavsø Pellworm (ved Husum) bliver de godt 1000 beboere beskyttet mod oversvømmelser af et 8 meter højt dige. Og her bag diget i en masse hø i Multi-Sport-Arenaen på havnen, har påskeharen gemt hele 10.000 påskeæg. Børn fra nær og fjern bliver indbudt til at lede efter æggene – dog i hold, så ingen skal komme til skade. Det magiske er, at de fundne æg bagefter kan ombyttes til slik. Også på Pellworm er der naturligvis marked og masser af legemuligheder for børnene med bl.a. ponyridning og hoppeborg – og et påskebål ved fyret. Mere information kan ses her: http://www.pellworm.de/pellworm-erleben/veranstaltungen/pellwormer-osterwiese.html

 

Der er påskemarkeder i stort set hver en flække med respekt for sig selv i Tyskland. Og når påskeharen kommer påskedag, skal alle børn ud for at lede efter de påskeæg, haren har gemt. I alle mindre byer hænger kulørte påskeæg i træer rundt omkring i haverne, og det er helt tydeligt, at påsken bliver fejret godt og grundigt.

At traditionen med at hænge påskeæg op i træerne er populær, viser historien om familien Kraft fra Saalfeld nord for Nürnberg. Det hele startede med, at familien plantede et æbletræ i deres have. Her begyndte man så i 1970 at hænge påskeæg på det lille træ ganske som mange andre. Men træet voksede, så hvert år skulle der flere påskeæg til, og det endte med, at der blev hængt 10.000 påskeæg op i træet hver år. Der var håndmalede, strikkede, hæklede påskeæg og æg med glimmer og glitter. Det blev dog til sidst familien for meget, for alderen begyndte at trykke. Men påskeægstræet blev hvert år besøgt af mennesker fra hele Tyskland, og byens borgere besluttede derfor, at de ville lave en forening, der kunne videreføre traditionen. Familien Kraft donerede deres store samling af æg til foreningen, der nu benytter et stort kastanietræ i byens slotspark til at bære pynten. Traditionen er blevet så kendt over hele verden, at medier fra b.l.a. USA, Bangkok og Kuwait har været forbi for at fotografere påskeægs-træet, der menes at være det største af sin art.

 

Den danske skik med gækkebreve findes så vidt vides kun hos os. Men skikken stammer sjovt nok fra Tyskland alligevel. Her havde man nemlig i en svunden tid en tradition med såkaldte ”binde-breve”, som man kunne sende til sin udkårne. I brevene lå der en silkesnor med en knude. Hvis modtageren ikke kunne binde knuden op, skulle vedkommende holde et gilde.

Men i det tyske findes stadig en skik med påske-digte. Mest kendt er vel Goethes digt: Osterspaziergang, hvor han bl.a. skriver: Hier bin ich Mensch, hier darf ich’s sein! (Her er jeg menneske, her må jeg få lov til at være det). Men knapt så lyriske er de fleste påskedigte, der som regel mere har karakter af nogle af de vers, vi gennem tiderne har benyttet til gækkebreve i Danmark. Nogle af digtene lægger også op til, at der er en gåde, der skal løses. Et af de sjove eksempler lyder sådan:

Frit oversat til dansk:

 

Die Sophisten und die Pfaffen
Stritten sich mit viel Geschrei:
Was hat Gott zuerst erschaffen
Wohl die Henne? Wohl das Ei?
Wäre das so schwer zu losen?
Erstlich ward ein Ei erdacht:
Doch weil noch kein Huhn gewesen,
Schatz, so hat’s der Has gebracht.

 

Sofisterne og de gejstlige
stredes under megen larm:
Hvad har Gud først skabt
hønen – eller ægget mon?Var det så svært at løse?
Først blev dog ægget fundet på.
Dog, da hønen ikke fandtes,
Skat, så bragte haren det med.

 

 

En anden gammel tradition er, at man til påske opsøger en kilde for at hente påskevand. Det siges nemlig at have specielle helbredende kræfter, idet det renser huden på en særlig effektiv måde.

 

Påsken er en stor højtid hos vore tyske naboer, som det fremgår ovenfor. Og det selvom der ikke er så mange helligdage i Tyskland, som vi har det i Danmark. Skærtorsdag er ganske almindelig handelsdag og ikke en helligdag. Det benytter ganske mange danskere sig af, når påskebryggen og snapsen skal hentes på den tyske side af grænsen.

 

God påske

Elsa Holmer, Grænseguiden.