GrænseGuiden.dk


Store koncertnavne på plakaten i foråret.

Irsk dans, Bee Gees Musical, Hansi Hinterseer, Ringo Starr, symfonikoncerter, dansegalla, påskeparty – det findes alt sammen på programmet i Flensborg og omegn i forårsmånederne.

Bee Gees Musical: Massachusetts. Foto: Reset Production.

Bee Gees Musical: Massachusetts. Foto: Reset Production.

 

Er man hurtig på tasterne kan man endnu nå at få billetter til det fantastiske show, Lord of the Dance, der øjeblikket turnerer under titlen: Dangerous Games Tour 2018. Der foregår i Flens-Arena søndag d. 11.marts kl. 19.00. Dørene åbnes kl. 18.00. Showet gæster Tyskland i perioden fra 25. februar til 1. april med ca. 40 fremragende dansere. Lord of the Dance er helt unikke med deres irske step-danseart, der har begejstret mere end 80 millioner mennesker verden over. Showet har fået fantastiske anmeldelser overalt, hvor det har været opført. Der er siddepladser at få fra 59-82 € (440 kr. – 610 kr.).  Det er eneste opførelse i Slesvig-Holsten. Billetter kan bestilles her: https://www.lordofthedance.com/tour-dates/

 

Allerede d. 15.marts går det løs igen med ”Das Bee Gees Musical: Massachusetts. Denne gang er  det Deutsches Haus i Flensborg, der lægger tribune til. Forestillingen starter kl. 19.30, og dørene åbnes 18.30.  Det er 3 brødre, der fortolker Bee Gees musikalske højdepunkter, brødrene Egiziano, som har haft en lang, personlig forbindelse til familien Gibb. De rejser nu verden rundt som Italian Bee Gees og formidler musikken sammen med de 3 originale Bee Gees-medlemmer, trommeslageren Dennys Bryon, Vince Melouney og keyboardspilleren Blue Weaver.

Ledige pladser fås fra 35 € (260 d.kr.) og opefter og kan bl.a. købes her: https://www.eventim.de/tickets.html?affiliate=ZEE&referer_info=zanox_Deeplink%20Generator&attr=Deeplink%20Generator&fun=evdetail&doc=evdetailb&key=1689253$9914194&utm_source=zanox&utm_medium=affiliate&utm_content=2405723711736225792

 

18.marts er Hansi Hinterseer und das Tiroler Echo på programmet i Flens-Arena. Koncerten starter kl. 18, og dørene åbnes kl. 17. Samme koncert spilles også i Gigantium i Aalborg og i Forum i Horsens henholdsvis d. 16. og 17. marts. Hansi Hinterseer har indspillet mere end 30 CD’er og mere end 10 spillefilm. Der er stadig billetter at få til koncerten i Flensborg. Ledige pladser fås fra 52 – 85 € (390-640 d.kr.) og kan bestilles her: https://www.eventim.de/tickets.html?affiliate=ZEE&referer_info=zanox_Deeplink%20Generator&attr=Deeplink%20Generator&fun=evdetail&doc=evdetailb&key=1849518$9346670&utm_source=zanox&utm_medium=affiliate&utm_content=2405725630617780224

 

I en lidt anden boldgade spiller Schleswig-Holsteinischen Sinfonieorchester Johannes Brahms violinkoncert i D-dur, opus 77 og symfoni nr. 3 i f-dur, opus 90 i Deutsches Haus onsdag d. 21.marts. Det sker under koncerttitlen: Poesie. Dirigent er Jan Michael Horstmann, som er uddannet i Hamborg og senest har været operadirektør ved Landesbühnen Sachsen. Solist på violin er Sarah Christian. Koncerten starter kl. 19.30, og dørene åbnes en time forinden. Billetter fra 22,40 € – 36,70 € (168-275 d.kr.) kan købes her: https://sh-landestheater.eventim-inhouse.de/webshop/webticket/seatmap?eventId=3765

 

Fest i galla eller sneakers.

Deutsches Haus har flair for at arrangere store fester som f.eks. Tanzgala 2018, Flensburgs Grösste Osterfeier, Ü40 Party og det traditionsrige Flensburg tanzt in den MaiTanzgala 2018, som bliver afholdt lørdag d. 24. marts, arrangeres af danseskolen ”Tangothek”, og her er der dresscode i den forstand, at deltagerne forventes at komme i festlig aftengarderobe. Billetter skal købes i Tanzschule Tangothek, Engelsbyer Strasse 66, tel +49 461 62222 – eller mail: tangothek@web.de. Der forventes omkring1.000 festklædte deltagere.

Ved Flensborgs største påskeparty, der starter søndag d. 1.april kl. 22.00 er der kun adgang for deltagere over 18 år, og der bliver kontrolleret id-kort/pas ved indgangen. Billetter kan købes forud til en pris af 7 € pr. person hos Turistbureauet, Citti-Park, MoinMoin og flere steder. Man kan også købe billetter ved indgangen til 10 €, hvis der er ledige pladser. Der festes over 3 etager med forskellige bands.

Det samme gælder for Û40 Party og Flensburg tanzt in den Mai, som afholdes henholdsvis d. 7.april og d. 30.april – begge i Deutsches Haus. Mere om disse kan ses på dette link: https://www.events-flensburg.de/index.php  Her kan man også læse mere om de øvrige arrangementer.

 

En lille reminder om at være i god tid med bestilling af billetter ved arrangementer senere i 2018 og i foråret 2019. Der bliver rift om billetterne, når Ringo Starr gæster Flens-Arena d. 9.juni. Billetsalget er startet. Det samme gælder for koncerten med Max Raabe & das Palastorchester d. 20. september, musicalen Der Kleine Prinz, der spiller i Deutsches Haus d. 25.januar 2019 og koncerten med den store hollænder Herman Van Veen d. 9.marts 2019. Her er billetsalget endnu ikke begyndt, men det er klogt at holde øje med, hvornår det starter, for normalt er der udsolgt meget hurtigt. https://www.events-flensburg.de/index.php

I Bad Segeberg spiller på Freilichtsbühne Kalkberg 5.maj: Schlagernacht 2018, 12.maj: Santiano, 18.maj: Die Fantastichen Vier og 19.maj: The Kelly Family. Der er stadig ledige billetter at få til Schlagernacht, mens de øvrige er udsolgt p.t. Mere om koncerterne her på: http://www.foerdeshow.de/monatliche-event-updates/

 

God fornøjelse

 

Elsa Holmer, Grænseguiden