GrænseGuiden.dk


Dresden, den gamle østtyske hovedby

Berlin er er af de meget yndede turistmål for storbyferie-rejsende. Kører man ca. 200 km længere, kommer man til den gamle DDR hovedby Dresden, som er en by, der fortæller en grum, men også positiv historie.

Semper-operaen i Dresden. Foto: Elsa Holmer.

Semper-operaen i Dresden. Foto: Elsa Holmer.

 

Under 2.verdenskrig var bombardementet af Dresden yderst massivt. Byen blev rent ud sagt sønderbombet. Indtil 1944 var byen med sine 642.000 indbyggere blevet forskånet for de allieredes bombardementer, fordi både Dresden og Breslau reelt lå uden for bombeflyenes rækkevidde. Byen var et trafikknudepunkt, og masser af flygtninge passerede området i en lind strøm. Der var kemisk industri og stålvalseværker. Der var en militær garnision, og en del hær-enheder var placeret i byen.

I efteråret 1944 var det slut med Dresdens krigsheld. I oktober blev banegården bombet, og det samme skete i januar 1945. Men det endelige bombardement kom d. 13. – 15. februar 1945. Om aftenen d. 13. februar blev den indre by sat i brand i et stort angreb. Tre fjerdedele af det gamle Altstadt blev ramt, og rædslerne fortsatte den kommende nat og de næste 2 dage. Bomberne satte gang i et sandt fyrværkeri af ild, og der blev kastet 1.800 sprængbomber og 136.800 elektroniske brandbomber. Hele byen var indhyllet i en askeregn som sammen med varmen og ilden gjorde en ende på tusinder af menneskers liv og lidelser.  2. marts 1945 var den gal igen, og byen blev atter ramt af enorme sprængladninger.

Ligene var så mange, at man ikke kunne overkomme at begrave hvert enkelt offer. Tusinder af lig blev slæbt sammen på byens torv og afbrændt, da der eller var fare for spredning af infektioner. Den gamle bydel var totalt udslettet. Den smukke, store kirke, Frauenkirche, sank i knæ, og alt lå i ruiner.

Det er blevet debatteret heftigt sidenhen, om der var en årsag til, at Dresden skulle rammes af de allieredes bomber i den grad, som det skete. Drabstallet kendes ikke den dag i dag. En officiel rapport nævner tallet 25.000 døde, men jævnfør lokale kilder rækker det slet ikke, og der gættes på et sekscifret antal omkomne. Men som nævnt, er der ingen, der kan tælle ofrene. Østtyskland og Sovjetunionen nægtede siden at tale om medskyld i ødelæggelsen, og der har generelt være uvilje fra alle sider mod at tale om emnet.

Men uanset skyld og årsag har Dresden rejst sig af ruinerne. Der arbejdes stadig på at genopbygge byen, og gamle bygningsværker som f.eks. Frauenkirche og Semperoperaen er blevet restaureret sten for sten, således at de i dag fremstår som før bombardementet. Og beboelseshuse bliver genopført i gammel stil i stedet for at opføre betonbygninger i den indre by. Det er smukt, og det er dyrt. Og hvor før murens fald en grå og trist by lå under et trykkende åg, dér blomstrer nu gågader med masser af moderne indkøbscentre med alskens dyre modebutikker. Man kan roligt sige, at kapitalismen har holdt sit indtog som afløser for DDR’s socialisme.

Det Saksiske Schweiz. Et naturområde af stor skønhed. Foto: Elsa Holmer.

Det Saksiske Schweiz. Et naturområde af stor skønhed. Foto: Elsa Holmer.

 

I sig selv er Dresden smukt beliggende ved Elben. Omgivelserne er ikke mindre smukke. Blot en god halv times kørsel fra centrum af Dresden ligger området Det Saksiske Schweiz – et bjergområde med grønne skove og markante bjergformationer skåret ud af floden og vinden. 1.106 sandstens-tinder betyder, at området er Tysklands mest alsidige klatrevæg. Der er 21.000 forskellige klatreruter i området, men der er også vandreruter for besøgende med mere almindelige behov for at nyde naturen. Og så er området bare ualmindelig smukt – og besøgt at rigtig mange turister. Så i højsæsonen er det med at komme ud af fjerene og stå tidligt op, hvis man skal undgå kødannelse til udkigsplatforme og spisesteder.

Omkring en times kørsel fra Dresden finder vi også Meissen, hvor det berømte porcelæn bliver fremstillet. Der er run på besøg på den kendte fabrik, men man kan også bare nøjes med at nyde den hyggelige by, som byder på mere ro og flere lokalt prægede butikker end storebror Dresden.

Dresden kaldes også Elbens Firenze. Dels på grund af byens nærhed til vandet og dels fordi Dresden har tiltrukket mængder af kunstnere til alle tider. Tilmed er de to byer venskabsbyer, og det har begge stor glæde af. Arkitektonisk er der stor indflydelse fra Firenze specielt med barokstilen, der er Dresdens vigtigste stilart. Der er blevet valgt italienske arkitekter i stort omfang til opførelse af både Hofkirche og flere af de andre betydningsfulde bygningsværker.

Også et andet sammentræf er markant, nemlig at silhuetten af begge steder præges af et kirkebyggeri med en enorm kuppel. Det drejer sig om Domkirken i Firenze og Frauenkirche i Dresden. Kuppelbyggeriet på Frauenkirche er ganske enestående og gjaldt i mange år som det største kuppelbyggeri nord for alperne.

Dresdens Altstadt er genskabt. Byen lever og ånder og har rejst sig fra krigens rædsler. Byens museer er unikke. Indkøbsmulighederne er utallige. Priserne er i høj grad fremkommelige. Der er al mulig grund til at køre de knapt 200 km. videre fra Berlin for at besøge denne historiske by, som har rejst sig fra ruinerne.

 

 

Elsa Holmer, Grænseguiden