GrænseGuiden.dk


Er det trygt at køre på de tyske broer?

Da katastrofen med den sammenstyrtede bro ved Genova skete for nyligt, var der mange der spurgte sig selv: Hvordan står det til med andre broer i Italien og i resten af Europa? En af de broer, der i den forbindelse har været fokus på, er Rader Hochbrücke, der er et knudepunkt for trafikken på motorvej A7.

Jernbanebroen Freya Hochbrücke ved Kielerkanalen. Foto stillet til rådighed af Kiel-Marketing e.V.

Jernbanebroen Freya Hochbrücke ved Kielerkanalen. Foto stillet til rådighed af Kiel-Marketing e.V.

 

Rader Hochbrücke er moden til udskiftning. Omkring 60.000 køretøjer passerer hver dag broen, der fører over Kieler-kanalen. Broen er et nåleøje på strækningen, og kødannelse er næsten uundgåelig. Som en del af en slags hovedkorridor for trafikken nord/syd gennem Tyskland, er der også megen dansk interesse for, hvordan den nye bro, der er planlagt til at stå færdig i 2026, kommer til at se ud. Oprindeligt blev den planlagt som 4-sporet, men inden for det seneste år blev det vedtaget i transportministeriet i Berlin, at broen skal have 6 spor for at kunne klare det trafikale pres. Hermed menes broen at være fremtidssikret for godstrafikken også. Ikke mindst hvis Femern-forbindelsen bliver virkelighed i en ikke alt for fjern fremtid, vil der blive et stort behov for de 6 spor, så broen undgår at blive en flaskehals.

Den nye broforbindelse vil blive udført som tvillinge-broer. Man starter med at bygge én ny bro, som efter planen skal være færdig i 2026. Herefter vil man rive den gamle bro ned for at bygge endnu en ny bro. Arbejdet påbegyndes i 2023, men allerede nu er der gang i forberedelserne. For hvis den gamle Rader Hochbrücke skal klare trafikpresset indtil 2026, er det vigtigt, at der konstant bliver holdt et godt øje med den og også udføre forstærkninger på broen. Lastbiler og busser, der hele tiden bliver større og større, fremkalder nemlig svingninger på broen, når de passerer. For at kontrollere svingningerne har der længe været fartreguleringer og et krav om maksimal-vægt for køretøjer over 7,5 ton. Derfor har man opstillet kontrolforanstaltninger på broen for konstant at kunne måle de store fartøjers hastighed og vægt. Lastbiler og busser må højst køre 60 km i timen, og det kræves, at de holder en sikkerhedsafstand på minimum 25 meter.

Broen, der blev bygget mellem 1969 og 1972 er 1.498 meter lang og har en højde på ca. 49 meter over vandoverfladen. Man vurderer fra de tyske myndigheders side, at den aldrende stålbro vil kunne holde til 2026, hvor jo altså den nye bro efter planerne skal stå færdig. Der er ingen grund til at frygte et kollaps, for der bliver udført målinger hele tiden, og skulle der være tvivl om broens holdbarhed, vil broen omgående blive spærret for tung trafik, som man tidligere har gjort det i kortere perioder. Det vil være en katastrofe for godstrafikken men også en livsvigtig sikkerhedsmanøvre for alle trafikanter.

 

Lige neden under broen ligger den lille ø Rader Insel, hvor der bor et par dusin indbyggere. Øen er 2,5 km lang og 625 meter bred. Den opstod, da man gravede ud til Kielerkanalen for godt 100 år siden. Indbyggerne på den lille ø glæder sig ikke til, at byggeriet af den nye bro går i gang. Det kommer til at give en masse støj og støv, men de er alligevel af den overbevisning, at det er grundlæggende vigtigt med den nye bro. Da den gamle bro blev bygget, var det også så som så med idyllen, fortæller en af indbyggerne. Men på den anden side måtte byggeselskabet købe jorden af os, og den fik de ikke bare til spotpris uden sværdslag, udtaler en ældre herre, som i øvrigt ikke er utryg hverken ved at bo under broen eller ved at færdes på den. Der er nemlig så megen opmærksomhed omkring broen, at han er sikker på, at der bliver slået alarm i samme øjeblik, man opdager noget kritisk. Så tiltroen til myndighederne og til byggeselskabet er på et pænt højt niveau.

Der findes også en hyggelig lille marina ved Borgstedter Enge, som er en del af Kielerkanalen rundt om Rader Insel. Herfra kan man iagttage de store skibe, der sejler rimelig tæt forbi. Marinaen er også nødhavn for havarister på kanalen. Den lille landsby Borgstedt med sine godt 150 indbyggere ligger ligeledes under broen på nordsiden af kanalen. Også her virker indbyggerne i det store og hele trygge ved broen og ved tanken om byggeriet af den nye broforbindelse, som vil komme til at præge deres dagligdag i mange år fremover.

 

Så er det trygt at køre på de tyske broer, eller skal man frygte kollaps i stil med det, som skete ved Genova? I modsætning til flere af de italienske broer, bliver de tyske broer holdt under skarp observation. Og der bliver reageret, så snart der bliver opdaget eventuelle svagheder. Så når vi næste gang måske oplever kødannelse eller omkørsel på grund af udbedringsarbejde på en af broerne, skal vi måske klappe i hænderne over, at sikkerheden fungerer, i stedet for at ærgre os alt for meget over ekstra køretid.

Jernbanebroen over Kielerkanalen, der ligger i kort afstand fra motorvejsbroen hedder Freya Hochbrücke. Under den er der en såkaldt svævefærge, som det er gratis at ”sejle” med. Dog blev den lille svævefærge påsejlet af et skib for et par år siden. Man er i øjeblikket i færd med at bygge en ny. Hvornår den står færdig, står hen i det uvisse. Lige under jernbanebroen finder man en lille restaurant ved navn ”Brückenterrassen”. Herfra kan man nyde synet af de mange skibe, som passerer, og der hører en bestemt tradition til. Man kipper nemlig med nationalflaget for de udenlandske skibe, der passerer, og spiller nationalmelodien for skibets hjemland. Det er lidt af en oplevelse.

 

 

 

Elsa Holmer, Grænseguiden.