GrænseGuiden.dk


Er det danske mindretal i Sydslesvig under pres?

Det er ikke kun i Danmark, mindre skoler står overfor truslen om skolelukning. Det sker også hos det danske mindretals skoler syd for grænsen. Det bekymrer Sydslesvigsk Forening.

Foto: Molsskolen.

Foto: Molsskolen.

 

De danske skoler i Sydslesvig står overfor en minimering af antallet af danske skoler, hvis Dansk Skoleforenings planer bliver realiseret. Skoleforeningen har nemlig stillet i udsigt, at der skal lukkes 4 små skoler, og nu frygter man i mindretallet, at det kun er første skridt på en vej mod lukning af endnu flere af de ofte temmelig små danske skoler.

Hos Skoleforeningen har man forsøgt at undgå lukningerne ved blandt andet at få lærerne til at arbejde en time mere om ugen. Hermed kunne skolelukninger undgås, var udmeldingen. Men på trods af, at overenskomsten med lærerne faldt på plads, sker der altså nu lukninger alligevel.

Det er ikke første gang, en af de små danske skoler lukkes. Det skete blandt andet i 2006, hvor skolen i landsbyen Gulde lukkede. Siden er det ellers aktive danske mindretal i byen smuldret, og det samme frygtes af ske de øvrige steder, hvor de små samfund trues af skolelukninger. Derfor er der mange, der siger, at der hvor skolerne lukke, dør danskheden.

 

Gulde Skole var en af de første, der er blev lukket i de senere år. Siden kom Vesterejdersteds Danske Skole til i 2008, Den Danske Skole i List på Sylt i 2009, Christian Paulsen-Skolen i Flensborg i 2011 og Ladelund-Tinningsted Danske Skole i 2015. Nu er turen så kommet til 4 skoler mere.

Skoleforeningens formand skyder skylden på lønudviklingen, som i 2018 forventes at stige med 4%, mens bevillingen fra den danske stat kun er steget med 1,5 %. Folketingets Sydslesvig-udvalg kan ikke umiddelbart se den sammenhæng, og sandt er det da også, at de små skoler er sårbare, når elevtallet for eksempel er på 20-30 elever i alt fordelt over 4-6 klassetrin.

 

Der er i alt 43 danske skoler i Sydslesvig. Skolerne er fordelt pænt ud over hele distriktet. En del af skolerne ligger i små samfund, og det er her, de største problemer ligger. De skoler, der ligger tæt på de lidt større byer som f.eks. Flensborg, Kiel, Rendsborg og Eckernförde, har derimod stadig en god søgning.

Det skal med i billedet, at de danske skoler ikke er forbeholdt børn fra det danske mindretal. Også rent tyske familier kan vælge at tilmelde deres børn her. At tilhøre det danske mindretal i Sydslesvig drejer sig nemlig om sindelag, er et af argumenterne. Derfor er det også svært at opgøre, hvor mange medlemmer, der skal tælles med til det danske mindretal. Og derfor bliver det en svær beregning at foretage, hvis man gerne vil vurdere, hvad det betyder for danskheden, når nogle af de danske skoler lukkes.

Skolerne er normalt tiltrækkende, fordi de har en god økonomi. Ikke alene får de fuldt tilskud fra den tyske stat på nøjagtig samme vis som de tyske skoler. De får tilmed et pænt tilskud fra den danske stat, og netop den gode økonomi har betydet, at man har kunnet ansætte de bedste lærerkræfter. Derfor har skolerne også været attraktive for tyske familier.

Én af de lukningstruede skoler er Risby Skole, hvor der p.t. går 26 elever fra 1.-6.klasse. Elevernes undervises i 1 samlet klasse. I Hatlund Danske Skole, som Skolestyrelsen betegner som en succes, går der 45 elever fordelt på 6 klassetrin. Eleverne undervises i 2 klasser. I Sørup og i Satrup går der henholdsvis 48 elever og 31 elever fordelt over 6 klassetrin. Begge steder undervises der i 2 klasser. I Kobbermølle Skole er der 32 elever fordelt over 6 klassetrin. Også her undervises der i 2 klasser.

Noget anderledes ser det ud i de større samfund, hvoraf Ejderskolen er en af de største med 233 elever, som undervises i 12 klasser. Der er 8 klassetrin på skolen. I Harreslev Danske Skole går der 179 elever. Skolen har 6 klassetrin og eleverne undervises i 9 klasser.

 

Der er ikke noget at sige til, at driften af en skole med f.eks. 32 børn kan være urentabel. Måske kan man også sætte spørgsmålstegn ved, hvor godt det er for eleverne at blive undervist i meget få klasser, når de spænder over 6 klassetrin. Det kunne jo lede tanken hen på de gamle danske landsbyskoler, som for længe siden er en saga blot. Det er klart, at det kommer til at gå hårdt ud over de elever, som skal flyttes til en anden skole, hvis denne geografisk ligger i en ubekvem afstand. Men her er eleverne i de danske skoler i Sydslesvig ikke alene.

Også små danske skoler lider samme skæbne. I begyndelsen af oktober måned i år satte beboerne i Trustrup i Norddjurs Kommune til-salg-skilte op foran alle husene i landsbyen. Det skete, fordi kommunen har planer om at lukke den lokale skole. Det vil ramme landsbyen hårdt, fordi det så bliver svært at tiltrække børnefamilier i fremtiden. Så også skoler i Danmark er omfattet af de samme betingelser som de små skoler syd for grænsen.

 

Der hersker ingen tvivl om, at netop skolerne er en dynamo for et aktivt liv i landsbyerne – både i Tyskland og i Danmark. At man ikke kan opretholde skoler med et elevtal omkring de 30-40 kan dog ikke komme som en overraskelse, skulle man synes. Mange folkeskoler i Danmark er betydeligt hårdere ramt økonomisk end de tilsvarende danske skoler i Sydslesvig. Og det er måske et spørgsmål, hvor mange penge den danske stat vil pumpe i skoler syd for grænsen, når det er svært nok at opretholde standarden for eleverne i  den danske folkeskole.

 

Elsa Holmer, Grænseguiden