GrænseGuiden.dk


Det skrev vi om i 2018 (2)

Gin har for alvor vundet indpas i Danmark som ingrediens i den trendy drik Gin og tonic og indgår i øvrigt også i en lang række andre cocktails. Det samme gælder for Tyskland, og faktisk markerer Tyskland sig med en god, lang række af fremragende gin-producenter.

Foto: Skin Gin, Hamborg.

Foto: Skin Gin, Hamborg.

 

Alene på strækningen fra Dollerup i nord og til Hamborg i syd ligger som perler på en snor 15-16 destillerier, som producerer gin af højst forskellig art. Hvis man tror, man kender en ginflaske på udseendet, tager man hundred procent fejl. Blandt de mange producenter er bl.a. Dolleruper Destille, Clara Hof Destillerie, Heinrich von Have, Weisswange og ikke at forglemme Skin Gin, som i øvrigt er ejet af en dansker. Så hvis man er en stor gin-fan, kan man sagtens planlægge en ypperlig tur til de forskellige gin-producenter, som man kan læse meget mere om i artiklen: http://www.graenseguiden.dk/2018/01/23/besoeg-trendy-gin-producenter-i-tyskland/

 

Også Kielerkanalens historie blev emne for 2 artikler i 2018. På foranledning af bro-kollapset i Italien, stillede vi spørgsmålet: Er det sikkert at køre på de tyske broer? Og ja, det er det, også selvom der i øjeblikket og nogle år frem i tiden bliver arbejdet kraftigt på at lave nye spor over Kielerkanalen, fordi den gamle bro om nogle år ikke vil være sikker nok at køre på. Det skyldes bl.a. de stadig større lastbiler og busser, som derfor er underlagt restriktioner m.hensyn til fart og afstand, når de passerer på broen. Arbejdet vil stå på i en række år endnu, inden man er klar med en mere fremtidssikret bro, der kan tage den stadig større trafikmængde. Læs mere her:

http://www.graenseguiden.dk/2018/08/31/er-det-trygt-at-koere-paa-de-tyske-broer/
http://www.graenseguiden.dk/2018/08/31/en-kanal-og-dens-historie/

Jernbanebroen Freya Hochbrücke ved Kielerkanalen. Foto stillet til rådighed af Kiel-Marketing e.V.

Jernbanebroen Freya Hochbrücke ved Kielerkanalen. Foto stillet til rådighed af Kiel-Marketing e.V.

Færdselsreglerne i Europa og de bøder, man kan risikere at få ved ikke at følge dem, var også genstand for vores opmærksomhed i artiklerne:

http://www.graenseguiden.dk/2018/07/04/kend-faerdselsreglerne-i-europa/
http://www.graenseguiden.dk/2018/07/04/trafikboeder-i-europa-kan-oedelaegge-feriebudgettet/

Man tænker måske, at reglerne nok mere eller mindre er de samme i hele EU. Men der er væsentlige forskelle, og det kan koste dyrt ikke at vide, hvor hurtigt man må køre, eller om man må tale i mobil under kørslen. Og det kan risikere at ødelægge feriebudgettet, hvis man ikke kender reglerne, for uvidenhed er som bekendt ingen undskyldning i den situation. Der er en del forskel på hastighederne på kørsel på landeveje og også på motorveje i de enkelte lande, og der kan være stor forskel på, hvor børn i autostole skal placeres eller, hvornår de må sidde i sikkerhedssele.

Og bøderne er højst forskellige i størrelse både for kørsel med for høj hastighed og for at tale i håndholdt telefon.

Troen på, at trafikbøden fra Frankrig eller Italien ikke rammer postkassen derhjemme, er ved at være mere overtro end noget andet. Der er nemlig kommet nye regler, så landene i EU har langt nemmere ved at sende fartbøder til bilister i andre lande. Det er FDM, der gør opmærksom på de nye regler, og det kan godt betale sig at sætte sig ind i, hvad man skal gøre for at få mellemværendet omkring en bøde fra udlandet ud af verden i en fart. Gør man ikke det, kommer der ekstra gebyr på regningen, og så kan det løbe hurtigt op.

Vi skrev naturligvis også om elbiler, autocampere, køb af campingvogne i Tyskland, de tyske vadehavsøer, Sild, Amrum og Föhr, julemarkeder og mange andre ting.

Og hvis man interesserer sig for perioder med flygtningeproblemer i Danmark rent historisk, kan det måske være en god idé at læse eller genlæse artiklen om flygtningelejren i Oksbøl, hvor 36.000 tyske flygtninge var interneret umiddelbart efter 2.verdenskrig – et stykke rimelig ukendt dansk/tysk historie.

 Lejren i Oksbøl – bag pigtråd. Foto: Blåvandshuk Lokalhistoriske Arkiv

Lejren i Oksbøl – bag pigtråd. Foto: Blåvandshuk Lokalhistoriske Arkiv

 

Den 5.maj om morgenen befandt der sig i Danmark 245.000 tyske flygtninge, 250.000 tyske soldater, 50.000 sårede soldater samt 25.000 allierede flygtninge – i alt et stykke over en halv million mennesker, som den danske stat og de danske borgere skulle rumme i kortere eller længere tid. De tyske soldater begyndte allerede samme dag turen tilbage over den dansk/tyske grænse, mens de 245.000 flygtninge skulle huses og indkvarteres over en årrække. Det førte til oprettelse af flygtningelejre flere steder i landet. Flygtningelejren i Oksbøl var den største med et samlet antal flygtninge på ca. 36.000 mennesker. En by bag pigtråd, som den senere fik som betegnelse. Artiklen kan læses her: http://www.graenseguiden.dk/2018/09/05/flygtninge-i-danmark-anno-1945/

 

Om blot en uges tid skriver vi 2019. Og i den anledning vil jeg gerne benytte mig af anledningen til at ønske alle vores læsere en rigtig dejlig jul og et godt og lykkebringende nytår.

 

Elsa Holmer, Grænseguiden.