GrænseGuiden.dk

Flensborg By

Turisme & byportræt

Der er mange gode grunde til at holde ferie i Flensborg

Flensborg har enormt fine indkøbsmuligheder. I Flensborg finder du både steder, hvor der er fred og ro og områder, hvor der hele tiden er gang i den. Nogle steder er uhyre praktiske, mens andre er fortryllende og smukke uden at man kan bruge dem til noget som helst andet end at nyde tilværelsen.

Flensborg har 87.400 indbyggere (per oktober 2007), 1.900 hektar marker, skov og enge, en smuk fjord ud til Østersøen, en historisk gammel indre by, en international havn med en masser af historie, der rækker langt tilbage og plads til mange nye besøgende, gæster og tilflyttere - det er Flensborg!

Turist – info

Flensborg ligger som bekendt helt oppe i Tysklands nordligste hjørne- eller helt nede ved Danmarks grænse, alt efter de øjne, der ser. Vi er stolte af at være Tysklands mest skandinaviske by, ja vi kalder os Tysklands port til Skandinavien. Der er små, kulørte fiskerhuse, gamle hyggelige torve og pladser og solgule kaptajns- og købmandsbaggårde. Gedigne skonnerter. Smukke sejlskibe. Gamle dampere. To sprog. To kulturer. En fælles historie. Igennem 400 år tilhørte Flensborg den danske krone. Sporene fra den tid er overalt og der eksisterer en interessant mangfoldighed i og omkring byen, landet og fjorden den dag i dag.  mere

Byportræt

Die Rote StrasseFlensborg byder på mere end bare smukke facader, her finder du kunst, kultur og underholdning: teatre og biografer, værtshuse, kabareter og restauranter, højskoler, gymnasier, museer, kirker og museer, eliteidræt, folkelig idræt, indkøbscentre, små hyggelige boder – simpelthen alt, hvad man har brug for.  mere

Byhistorie

Foerdenland-teaserMåske har dinosaurerne tumlet sig her for lang tid siden; måske har Harald Blåtands vikingeskib pløjet denne fjord. Det ved vi ikke helt bestemt – men vi ved, at Hærvejen, også kaldet Oksevejen, fra historisk tid har snoet sig gennem Tyskland og Danmark og forbundet Jylland med Europas centrum. Den krydser handelsvejen fra Angeln til Frisland foran Flensborg bys porte. Her hvor land og hav mødes, var et ideelt sted til at slå sig ned. Og således opstod der i Flensborg Fjords inderste krog en handelsbebyggelse omkring den ældste kirke Skt. Johannis. Sagnet fortæller, at ridder Fleno byggede sit tårn og sin borg her i det 12. århundrede og krævede vejtold af de købmænd, der passerede forbi. Hvis du vil vide mere om Flensborg bys historie, lede efter dine forfædres spor eller hvis du interesserer dig for den tysk-danske historie, bør du besøgeFlensborgs byarkiv. Her kan du få indblik i originaldokumenter, finde oplysninger, informationer og andre vejledende spor. Byarkivet ligger i Flensborgs rådhus. En oversigt over byens historiske udvikling og den statspolitiske baggrund finder du i “Zeittafel zur Flensburger Stadtgeschichte” (tidsoversigt over Flensborgs byhistorie), udgivet i “Flensburg in Geschichte und Gegenwart” (Flensborgs historie og nutid), 1972, side 385 ff. Den byhistoriske baggrund findes i en kortfattet udgave: “700 Jahre Flensburg – eine kleine Stadtgeschichte” (700 års Flensborg-historie – en lille bykrønike), Flensburg Kl.R.F.St. hæfte 11, 1984. Fortsættelsen i de senere år og den løbende update foregår i samråd med byarkivet.  mere

Kilde: http://www.flensburg.de/