GrænseGuiden.dk

Forbrugerne stadigvæk taberne

Forbrugerne stadigvæk taberne

Der er blevet skudt kraftigt henover den dansk-tyske landegrænsen med data / tal / faktum / sandheder / analyse eller bare ren spin på det sidste. De danske totale inkompetente købmænd er mere rige end onkel Joakim von And og Bill Gates tilsammen, selv hver enste lille grænsekiosk sælger mere end hvad store Carlsberg kan producere, de “pludselige” 29,8 millioner danskerne forbruger er alle andre steder som i Danmark, så selv Bilka`s nye slogan “max. 2 i kø” får alle til at trække på smilebåndet. Den danske stat er gået 987 gange mere konkurs som den græske og alle danske forbruger vejere nu 872 kg og 17, 3 gange alkoholiseret. Dertil har der pludseligt kunne skabes så mange arbejdspladser som aldrig før, så vi nu kan spare AF væk 43 gange og ansætte alle Europas arbejdsløse. Forbrugerne har opgivet at se hvad der er op og ned i den danske detailhandel eller grænsehandel. De føler sig allerede som taberne og os inden for branchen har indset det er ren krig nu, og at alle kneb gælder. Hver dag ringer det ene analysefirma efter det andet, som vil tilbyde at lave en undersøgelse som enten kan vise store tal eller små tal alt efter hvad man vil ha’, bare man betaler ved kasse 1.

Konkurrencerådet og DA / Dansk Detail / DSK er enige om at de er de eneste som kan regne de rigtige tal ud, ihvertfald kan man ikke bruge tal fra EU eller andre eksperter til noget, hvilket gør alle endnu mere suspekte og mistænksomme. Så sent som igår blev de nedgraderet af onde “aliens” udefra, da man “drak kaffe med de store fisk” og jagtede kun små uskyldige dyrelæger i Århus. De politisk ansvarlige kan ikke svare andet end “I må simpelhen flyve noget mere rundt fra den ene galakse til den anden for at handle billigere ind, I har jo masser af tid nu hvor I ikke skal arbejder 12 minutter mere om dagen.” Så det  bliver svært at få sandheden frem og ingen ende på krigen.

At alle kneb gælder viser følgende eksempel som fik alle syd for grænsen til at koge i raseri. Vicedirektør i DSK Klaus Bøgelund skrev i sit sidste “klagebrev” (Børsen 26 juni 2012) at der ingen kaffeafgift er i Tyskland, og det til trods, så har tyskerne cirka 2,5 så høj kaffeafgift som Danmark og alligvel er kaffen billigere i Tyskland. Den 2. marts i år har DA, Dansk Detail, DSK sagt nej til flere udenlandske udbydere / konkurrenter på det danske marked for hypercentre. Alligevel stod de flere gange i denne uge  og sagde at Fleggaard, Carrefour, Walmart bare kan komme til Danmark selvom de samme “herrer” har sørget for et stop for udenlandsk konkurrence. Både selskabsskat og huslejer priserne er væsenligt højere i Tyskland som i Danmark. Sidste hit er at det som man køber når man er på f. eks. weekendophold i Sverige indgår som grænsehandel, til gengæld det som nordmænd, svenskere eller tyskere omsætter / ligger af penge når de er her, tæller ikke med som grænsehandel. Svensk handel “påstår” at alene “svenskehandlen” i Danmark koster over 20.000 arbejdspladser i Sverige om året (mon ikke også der her snart starter en “handelskrig”?). Det var bare nogle få argumenter her fra syd, fyldt med dobbeltmoralens sødme… så kan der imorgen skydes igen fra den anden side. Forstå det, dem som kan, det her drejer sig om rigtig rigtig mange penge og markedsandele og alle er farvet, derfor hjælper hverken svenske, tyske eller danske øjne ikke de danske forbrugere og det er jo trods alt dem som det drejer sig om…

En løsning om at nedsætte en konkurrence kommission af udenlandske ekspert til at analysere alle forhold, inklusiv det danske konkurrenceråd, virker på papiret som den eneste løsning som ville kunne belyse overnævnte og evt. komme med forbedringsforslag. En mulighed som sikkert allerede er skudt ned inden sætningen her er læst færdig (fra alle sider).

 

Allan Filbert

Rathausstrasse 29a

24960 Glucksburg