GrænseGuiden.dk

Jubilæum: 10 år uden dåsepant

Dåsepant

I år er det 10 år siden, dåsepanten blev indført i Tyskland.

Den succes, de tyske politikere havde lovet at skaffe med dåsepantens indførelse, er udeblevet. Og nu er kritikere begyndt at forlange hele panten afskaffet!

Men først lidt forhistorie:

Da tyskerne indførte panten, skete det angiveligt af hensyn til miljøet. Det var i hvert tilfælde det, man fik den danske miljøminister til at tro på. Sandheden er, at det var de små tyske bryggerier, som via lobbyister fik overbevist de tyske politikere om det gavnlige i at indføre pant på dåser og éngang-emballage. Tilbage i 1992 truede dåserne nemlig de omkring 5.000 mikro-bryggeriers eksistens. Et tappeanlæg til dåser ville medføre en investering på typisk 8 -12 millioner danske kroner. Det var på ingen måde rentabelt for de små bryggerier – i modsætning til de store, som ville nyde godt af ordningen, fordi de ganske enkelt havde økonomi til investeringen. De tyske politikere ville gerne beskytte de små bryggerier, som producerede øl og vand på flasker. Derfor vedtog man en lov, som skulle træde i kraft, hvis kvoten af returflasker kom under 30 % af det totale salg på området. Skete det, skulle den nye lov sikre, at der ville blive indført pant for dåser og éngangs-flasker. Det ville sikre de små bryggerier en mere fair konkurrence, således at de store ikke overtog for stor en andel af markedet.

10 år senere – i 2002 – skete det så, at kvoten af returflasker kom under de 30 %. Dåsepanten var dermed en realitet. Den politiske melding var dog lidt mere ”korrekt”, idet man altså påstod, at man hermed ville beskytte miljøet. Loven har dog mange huller, og rent juridisk skal dåsepanten igen afskaffes, hvis kvoten af returflasker igen overstiger de famøse 30 % af det totale salg. Den daværende miljøminister, Hr. Tritin meldte på trods af en ny undersøgelse, som dokumenterede, at miljøet ikke vandt ved ordningen, klart ud ved at sige, at dåsepanten ikke var til diskussion. Den skulle gennemføres uanset konsekvenserne.

Da truslen blev stor nok, fandt grænsekøbmændene sammen og gennemførte den nu eksisterende ordning med eksporterklæringer, som danskerne nu har udfyldt med stor tålmodighed og tilfredshed de sidste 10 år. 2 gange har en tysk domstol siden kendt ordningen fuldt juridisk korrekt. Men dengang var der ingen, der troede på, at man kunne vinde over systemet, forklarer direktør for GrænseGuiden Allan Filbert. Og han fortsætter: ”Det hedder sig altid i den danske presse, at politikerne i Tyskland holdt hånden over løsningen. Det er nu ikke sandt. Der var faktisk ingen, der for alvor prøvede at kæmpe for loven om dåsepant, for i modsætningen til normal tysk lovgivning, var denne lov fyldt med modsigelser og huller. Eksporterklæring ordningen blev jo af de tyske politikere trukket for den tyske domstol så det kan man jo ikke ligefrem kalde for opbakning! Den danske miljøminister truede faktisk med EU, hvis tyskerne ikke rettede ind. Men det var et stort bluff nummer, som kun skulle tjene til at overbevise den danske befolkning om, at man havde tjek på tingene. Men vi var nødt til at tage miljøministerens trussel alvorlig, og jeg tog derfor til EU sammen med vores tyske advokat for at forelægge sagen for EU’s handelsminister. Han mente, at vi spildte hans tid. EU havde absolut ingen planer eller ønsker om at indføre pant på dåser. De havde tværtimod konstateret, at en pant ville medføre højere priser og protektionisme. De var slet ikke i tvivl om, at de store udbydere ville få en væsentlig fordel i forhold til de små producenter. EU så fremme af den frie konkurrence som en af deres vigtigste opgaver, og det var unægtelig også ét af de vigtigste argumenter for den danske indmeldelse i EU i 1971. Så det viste sig altså – gudskelov for de danske forbrugere – at miljøminister Connie Hedegaard med sin udmelding ikke var helt i tråd med EU’s handelsminister.”

”I Danmark tror man stadig, at det vigtigste for tyskerne i forhold til grænsehandelen er nogle arbejdspladser og en indtægt, som de for alt i verden ikke vil miste. Sandheden er, at det i stedet drejer sig om fri bevægelighed af varer og beskyttelse af de svage i forhold til de store og stærke. Men andre ord Samson mod Goliat. Og ikke et spørgsmål om miljø, som man ynder at mene nord for grænsen.

Nu skriver vi 2013. Stik mod forventningerne fra for 10 år siden, er kvoten af returflasker i Tyskland faldet kraftigt fra 70% til at udgør 50 % af det samlede marked. Det har fået debatten til at blusse op igen, at dåsepant igen bliver afskaffet i Tyskland som helhed. Derfor kan grænsehandelen gå en rolig tid i møde på dette punkt. Det er højst usandsynligt, at der skulle blive indført dåsepant i grænsehandelen de kommende 10 år. Det er faktisk betydelig mere sandsynligt, at den bliver afskaffet i hele Tyskland,” afslutter Allan Filbert.