GrænseGuiden.dk

Tilbud eller ej – afgift eller ej – Danmark dobbelt så dyr som Tyskland

Pressemeddelelse 21/08/12: Danske tilbud og tilbudsaviser på ingen måde unikke i EU!

Tværtimod, dette er et opreklameret alibi for at tage højere avance and øvrige EU lande.

For nyligt kom endnu éngang en omfangsrig rapport udarbejdet af EU som dokumenterede, at Danmark var det dyreste land at handle i af alle EU lande – også renset for såvel afgifter som moms. Danmark lå hele 42% over den gennemsnitlige pris i EU som klart den dyreste nation. Nr. 2 var Sverige med 28%, mens Tyskland lå 3,4% over gennemsnittet.

Som vanligt bliver sådanne gennemgribende rapporter afvist ikke kun af Dansk Erhverv og Dansk Detail, men også af Konkurrencestyrelsen og Forbrugerstyrelsen …! Konkurrencestyrelsen er kommet til et helt andet tal, som blot viser vi er “4-6%” dyrere, da der findes en helt specielt “tilbudskultur” i Danmark, som ikke findes andre steder, hvorfor tallene skal koordineres herfor iht. Dansk Erhverv, Dansk Detail og Konkurrencestyrelsen! Dette blev belyst i den seneste rapport fra juni 2012.

Vi fra Grænseguiden.dk har sat os for at gennemanalysere disse tal og argumenter, for at se om de holder vand. Vor analyse fremdrager fakta, som ikke ligefrem taler for der skal være nogen form for forskelsbehandling af det danske detailmarked i forhold til EU’s rapport – og direktøren for Grænseguiden.dk, Allan Filbert, går endda så vidt at han forlanger en ny Konkurrencestyrelse og omgående politisk indgriben.

“Trods alle nedennævnte dokumenterbare facts har Konkurrencestyrelsen, Forbrugerstyrelsen og de danske politikere blåøjet accepteret det stærke lobbyismearbejde fra DE og DD, som anfører så specielle forhold i DK, at der skal justeres fra 42% til 4-6% – som det eneste land i EU. Konkurrencestyrelsen har i sin rapport undladt så vigtige varegrupper som
kød, grøntsager, frugt m.m. – varer, som ifølge Danmarks Statistik udgjorde
over 45% af danskernes forbrug i 2010. Når resten af verden incl. EU kan
finde ud af at undersøge priserne på alt muligt, hvorfor har så
rapporten fra Konkurrencestyrelsen kun lidt over halvdelen af varerne med?
Hvad kan man overhovedet bruge halve tal til? Den indstilling, man har til
det at undersøge noget, som er så vigtigt for de danske forbrugere, er skræmmende. Det er en frækhed over for de danske forbrugere og fortæller alt om hvilke inkompetente medarbejdere, der sidder på de meget vigtige poster i disse ”Styrelser”. Der skal politiske indgreb og en helt ny Konkurrencestyrelse med kompetent ledelse og medarbejdere til – og det kan kun gå for langsomt. Ofte er der fra undertegnedes side uddelt drøje hug til DE /DD, men denne gang er der kun ros – det er så eminent lavet, at selv den højeste kontrolmyndighed hopper på limpinden, stor respekt herfra”, siger Allan Filbert.

“Hele tilbudsproblematikken er jo ikke at der gives tilskud, men at de danske butikker absolut vil tjene penge på selve “udgivelsen” af aviserne, så kunderne får tilbudt en masse varer, som ikke nødvendigvis giver højest omsætning eller størst kundefrekvens – og disse “tilbud” indregnes i diverse statistikker, som giver et skævt billede af markedet. Da jeg arbejdede med tilbudsaviser smed jeg alt ud med tilskud og forhandlede udelukkende netto priser – og tog det med i avisen, som kunderne ville have. Det betød lavere priser til kunderne, laver procentuel avance i butikkerne, men butikkerne fyldt med kunder. På bundlinjen gav det mere og alle profiterede deraf – så hvis bare detailhandelen i Danmark kunne tænke i de baner, så ville man kunne holde mange danske kunder i de danske butikker, som ellers i dag tager til Sverige eller Tyskland! Den teknologiske udvikling har gjort at forbrugere i dag lynhurtigt kan finde priser på efterspurgte varer – også uden for landets grænser, hvor alle straks ser varerne meget, meget billigere i såvel Sverige som Tyskland – mens detailhandelen i Danmark ufortrødent fortsætter deres kampagne ”hvorfor sælge billigt når man kan sælge dyrt”, uddyber Allan Filbert.

VOR ANALYSE VEDR. TILBUDSAVISER

Vil undersøge om den danske tilbudsavis struktur afviger så meget fra de øvrige lande i EU som det påstås, jf. tidligere nævnte.

Undersøgelser viser – jf. dette link -
http://www.elma-europe.com/news_direct_marketing/news.php?we_objectID=5954
- at en hollænder får 37 tilbudsaviser om ugen, en nordmand 30, en østriger 27, en dansker ligeledes 27, en belgier 23 – og en tysker så 12 tilbudsaviser.

Danmark er altså ikke enestående i EU hvad tilbudsaviser angår – som det påstås i relation til diverse prisundersøgelser.

Endvidere er der iflg. Post DK 25% tilmeldt ”Nej tak til reklame” i Danmark – med en stigende tendens – hvor i Tyskland kun 12% framelder sig reklamerne. Tyskerne er altså mere venligt stemt overfor tilbudsaviser end danskerne – havde vi en ekstrem unik tilbudskultur, ville nok ikke dobbelt så mange framelde sig denne service.

I København er der hele 39% som siger nej tak….hvordan overlever butikkerne det, når de nu er så nødvendige – og scorer butikkerne lige dér så ikke netop kassen rigtigt meget, når folk ikke køber ind efter tilbudsaviserne…

Ifølge EHI retail bruger den tyske detailhandel 3,5% af deres omsætning på reklame, heraf benyttes 62% til tilbudsaviser, hvilket igen vil sige 2,17% af omsætningen bruges på annoncering via tilbudsaviser…..

Konkurrencestyrelsen i DK har for nyligt meldt ud at de danske detailbutikker bruger 2% af omsætningen til tilbudsaviser – tyskerne bruger altså 8.5% mere end danskerne – og så kaldes den danske tilbudsstruktur unik ?? Andre lande som Østrig, Holland og England ligger endnu højere – hvorfor er vi så specielle i DK??

Såvel i Danmark som i Tyskland er det dagligvarer der udgør langt den største del af tilbudsaviser. Vi har valgt at undersøge mængden af tilbud på dagligvarer i nogle af de sammenlignelige butikker/kæder de 2 lande imellem.

Vi valgte:

  • Real, Tysklands største varehuskæde, contra Bilka
  • Famila contra Føtex
  • Edeka contra SuperBrugsen
Antal tilbud hos Uge 26  Uge 27  Uge 28  Uge 29  Uge 30  Uge 31  Uge 32  7 uger i alt  Index 
Bilka 150 180 163 175 154 180 229 1231 100.00
Real 182 189 187 161 224 235 224 1402 113.89
Føtex 151 192 159 160 213 225 213 1313 100.00
Familia 202 209 171 200 211 329 224 1549 117.75
SuperBrugsen 97 116 108 102 102 104 113 742 100.00
Edeka 138 136 132 131 146 149 143 975 131.40
I alt DK 398 488 430 437 469 509 555 3286 100.00
I alt DE 522 534 490 492 581 713 591 3923 119.39

 

Som det tydeligt fremgår heraf er der altså ikke forskel på den mængde af tilbud, som de tyske og danske dagligvarebutikker kommer frem med – i det mindste ikke den vej som man fra dansk side påstår, men altså i stedet 19-20% flere tilbud fra tysk side.

Dette var så angående mængden. Så går vi en tand dybere, og henter priserne frem fra disse tilbudsaviser – og husk, der er tale om tilbudspriser, hvor danskerne er UNIKKE.

Vi har listet identiske produkter fra hhv. dansk og tysk side – og når frem til det resultat, at produkter som på tilbud købes i Danmark til 1755 DKK – på den tyske side kan købes til 873 DKK, altså snakker vi du kan få den dobbelte mængde i Tyskland for de samme penge.

Kig selv på listen – kosmetik, dyrefoder, kolonialvarer, slagtervarer og andre dagligvarer – tendensen klar. Vi har tit fået spørgsmål som

  • ”er kosmetikafgiften genindført i DK”
  • ”har man allerede lagt sukkerafgift på ketchup”
  • ”hvem kan dokumentere de afgifter der er på dyrefoder, som selv SKAT intet kender til ” og
  • ”fedtafgiften, er det en anden betegnelse for det er fedt at være ejer af en dagligvarebutik”

Vi foretog i juni måned en undersøgelse, hvor vi på en række produkter eliminerede afgiftsforskellen mellem Danmark og Tyskland. Denne udviste merpris på 80% i Danmark. Her var der tale om normalpriser – altså ikke tilbud. Så fik vi skudt i skoene, det var fordi varerne blev solgt meget billigere på tilbud i DK – hvorfor vi nu har foretaget samme procedure for de samme varer – blot nu med tilbudspriserne i stedet – såvel DK som Tyskland.

Og nu er afvigelsen så i stedet 85% – på trods af den danske unikke tilbudskultur?

Kig på de 2 oversigter nedenunder – prisforskelle der skriger til himlen – hvor forsvinder kronerne hen?

Ikke noget at sige til danske forbrugere føler sig bondefanget og foretrækker at handle i vore nabolande. Kaffeafgiften er f.eks. 2,5 gange så høj i Tyskland, alligevel er kaffen væsentligt billigere i Tyskland?

Dyrefoder – meget dyrere i DK, som vi også tidligere har dokumenteret, på normalpriser – men altså åbenlyst på tilbudspriser også… som de danske butikker dengang forsvarede med de høje danske afgifter – der er ingen afgifter, ikke engang fedtafgift, på dyrefoder – Chappi 10 kg normalpris DK 179.95 – supertilbud 125 DKK – og i Tyskland – normalpris 96 DKK – tilbud 67 DKK – uden begrænsninger…

Vi har spurgt de tyske butikker om de evt. sælger under indkøbspris, da prisforskellen er enorm. Alle svarer de at iht. tysk lov – for at beskytte de ”små” købmænd – må man ikke som i DK sælge under indkøbspris… og heller ikke sætte begrænsning på mængder som i DK. Så derfor har de tyske købmænd en pæn indtjening – selv på tilbuddene.

For kort tid siden fik Konkurrencestyrelsen en over næsen af udenlandske eksperter, fordi man kun ”jagtede” de små fisk – og lod de store svømme.

”Jeg har flere gange været ude med riven desangående, men intet er sket. Trods alt da rart at se jeg ikke er alene med min kritik – og mener at ovennævnte fortæller de ikke gør deres arbejde godt nok og dermed koster de danske forbrugere og dermed samfundet milliarder af kroner og arbejdspladser”, slutter direktør Allan Filbert fra Grænseguiden.dk.

Se prisundersøgelserne i deres helhed herunder:

Yderligere information, kontakt
Direktør Allan Filbert, tlf. 61280808 eller +4915123091106, GrænseGuiden.dk.