GrænseGuiden.dk

Stort udvalg og billige priser på økologiske varer

Skærmbillede 2013-01-02 kl. 21.52.17

Økologi i Tyskland

I Tyskland har økologien gode vilkår. Faktisk har producenterne af økologiske varer i Tyskland i lang tid været længere fremme i skoene, end det er tilfældet i Danmark. Derfor har mange udbydere af dagligvarer et stort sortiment af økologiske varer på hylderne, og de har tilmed megen fokus på prisen. Et meget hurtigt pristjek fortæller, at der kan være stor forskel i prisen på samme vare.

I Flensborg by findes der flere specialforretninger, som udelukkende sælger økologiske varer. Nogle af dem sælger samtidig også gluten- og laktose-frie produkter samt produkter, som er helt uden tilsætningsstoffer. Udvalget er mange gange meget overvældende, og man finder meget hurtigt interessante produkter og spændende nyheder. Også torvemarkedet i Flensborg og på Südermarkt er der flere udbydere af økologiske varer. Disse markeder er åbne hver onsdag og lørdag fra kl. 10.00 til kl. 13.00.

Flere steder kan man bestille sine varer på forhånd og afhente dem på et tidspunkt, der passer i kalenderen. Det er altid en god idé at bestille sine varer forud, hvis man skal have større mængder. Årsagen er, at mange danskere typisk køber store mængder af ganske bestemte produkter. Det giver udslag i tomme hylder, hvis man ikke i forvejen er forberedt på salg i større mængder. Så husk at bestille forud, hvis du vil være sikker på at kunne få den ønskede vare i den mængde, du vil have.